Bogen er til debat i oktober og november måned
Læs anbefaling på litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-retfaerdige-af-helene-uri
Bogen er til debat i oktober og november måned
Læs anbefaling på litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-retfaerdige-af-helene-uri
Det her foto er fra en konference for biblioteksfolk og redaktører. Det ligner lidt det ovre fra højre, ikke? Det handler om valg, sjovt nok. Og for mig er det bibliotekets superrolle - at de vælger: hvilke bøger skal vi fremhæve, anbefale, hvilke bøger skal vi lave til lyn-lån, og hvilke bøger kunne vi lade markedet selv forvalte.
Jeg tror nok, at oplægsholderens pointe var, at der i Århus er sket en centralisering af bogindkøb, og det har gjort deres liv nemmere, fordi de ikke længere skal vælge det hele selv. Jeg er ikke sikker, for jeg var der ikke, men jeg har med egne ører hørt samme holdning fra samme sted.
Jeg forstår godt, at der er pres på ude på bibliotekerne, for de bliver hele tiden beskåret. Alligevel er jeg lidt kulturradikalt rystet over pointen. For jeg troede, at det var det, bibliotekerne skulle: hjælpe mig med at sortere i viden, kultur, litteratur. Og ikke bare - som fotoet vel skal illustrere - lade sig nøje med en forfattertype som mig, som er i stand til med et fikst foto at stikke hele egen-produktionen i halsen på de stakkels bibliotekarer.
Jeg tror ikke på det frie valgEller: jeg tror ikke på, at der er NOGET af det, vi gør, vælger, ikke vælger at gøre, som kommer fra et rent sted i kroppen, som ikke er syltet ind i normer, værdier, identitetsmarkører.
Så derfor skal vi lære at navigere i egne valg og så nogle gange lægge vores valg i hænderne på nogen, som vi vedtager er mere kompetente til lige det valg. Som en bibliotekar er, når man skal vælge sin sommerhuslæsning. Det er ikke Nettos indkøbsafdeling, der er mest kompetent til det. De er meget dygtige til at købe en palle bøger og få dem solgt, og gudskelov for det, men det er ikke mig, der så bestemmer, hvilke krimier, jeg skal læse på min ferie, det er den, der er bedst til at forhandle en rabat i en meget stor koncern.
Til gengæld er det det fedeste, når man står dér i supermarkedet og har besluttet sig for at læse alle Nesbøs romaner om Harry Hole, at de så er på tilbud.
Jeg tror på kompetenceJeg tror på, at videnssamfundet som sådan gør os klogere. Jeg tror på, at de digitale indfødte, som vi kalder vores børn, bliver langt dygtigere til at vælge, vælge fra, end vi gør os begreb om. Det er blandt andet derfor, vi bliver bekymrede for dem, som jeg også har skrevet om tidligere i et indlæg om wi-fi-generationen, fordi vi netop ikke selv kan overskue alt det, de skal kunne overskue.
Det bliver derfor vigtigere end nogensinde, at der hele tiden er kompetente steder, man kan gå hen med sine valg-lyster, for det er det, vores børn ved: hvad de ikke ved. Så kunne de gå hen på et bibliotek. Og det behøver ikke være fysisk, bibliotek.dk har det dejligste værktøj i verden, hvor man hele tiden kan chatte med en bibliotekar.
Men vi kan ikke bare lade markedet bestemme litteraturudbuddet, det dutter ikke. Nogen skal jo blive ved med at lære vores børn at blive kompetente udvælgere. Det sker nok ikke på et selvbetjeningsbibliotek.
Det her indlæg ligger også på lottegarbers.dk
De fleste mennesker forbinder de danske folkebiblioteker med et hyggeligt og ufarligt sted, hvor man kan låne en god bog til at hygge sig med i sofaen. Måske et lidt fortegnet billede, men nok tættere på sandheden end de store ord, der sommetider bliver brugt om folkebibliotekerne som garanter for demokratiet og det frie ord.
Som de fleste sikkert kan huske, havde vi i Odense sidste år et arrangement med digteren Yahya Hassan i Vollsmose. Et arrangement som vagte en del opstandelse. Det skal jeg ikke opholde mig længe ved, kun henvise til min kollega Georgios Skouros kronik i Politiken om arrangementet og bibliotekets ærinde i det.
Mit ærinde ligger i forlængelse af arrangementet og med fokus på et mere samfundsdebatterende dansk biblioteksvæsen.
For hvis vi mener det med at bibliotekerne skal vække til debat og være en aktiv medspiller i demokratiet, skal vi så ikke til at være lidt farligere? Både i det fysiske bibliotek, men også på Litteratursiden.
Kunne man forestille sig at bibliotekerne i fremtiden skruer op for blusset, når det gælder debatarrangementerne. At vi begynder at sætte fokus på det farlige og forsøger at stille spørgsmål mere end at give svar.
F.eks ved at vi laver interviews ved forfatterbesøg. Forfatterne skal ikke have lov selv at udlægge deres egen tekst, næ, de skal udfordres med debat og spørgsmål - for nu at skrive det lidt firkantet.
Eller ved at satse mere på debatskabende arrangementer frem for konsensussøgende feelgood forfatterbesøg, for nu at sætte sagen mere på spidsen.
Som det f.eks. er sket med tænkepauser arrangementerne. Se f.eks her hvordan det så ud på flere danske biblioteker for et år siden.
På litteratursiden vil vi jo også gerne forøge den litterære debat på siden. Vi vil også rigtig gerne have at landets biblioteket ser os som den forlængede arm, når det gælder om at synliggøre biblioteksarrangementer.
Vi vil også rigtig gerne have debataktiviteter som ligger i forlængelse af vores faglitterære side. Noget som også kan give mulighed for at mange flere af landets faglitterære kollegaer kan se Litteratursiden som deres platform. Litteratursiden og landets folkebibliotekerne er nemlig ikke kun en hyggelig læsesal. Vi er også et debatskabende sted, hvor meninger brydes, mennesker mødes og emner sættes til debat.
Lad os sammen gøre de danske folkebiblioteker og litteratursiden lidt farligere.
Debatten er allerede i fuld gang. Du er også velkommen i debatten, som løber hele maj måned.
Find evt inspiration til din læsning i Litteratursidens analyse, hvor du også finder gode henvisninger til anmeldelser mm. Her finder du Litteratursidens anmeldelse.
I Forfatterweb, som du kan bruge gennem dit lokale biblioteks hjemmeside, finder du en artikel om Josefine Klougart.
Sidste år gik prisen til Kim Leine. Hvem synes du skal vinde dette års DR romanpris?
Skriv dine 3 favoritter her i debatten - eller måske har du endda en sikker vinder ! Skriv naturligvis også, hvorfor du synes de 3 bøger, du har valgt ud, er de bedste.
Vi behøver bestemt ikke blive enige, men det kan blive spændende at udveksle synspunkter :-)
Michael og jeg sidder klar ved tasterne tirsdag d.13. maj kl.19 - 20. Log dig ind og vær med.
Debatten er åben tirsdag og onsdag, så vær kvik på tasterne.
Hilsen Tina
Allerede inden min roman "Et andet sted" udkom i januar tænkte jeg grundigt over, at jeg nu ville få en ny kasket at bære. I over seks år havde jeg været litteraturkonsulent med en skrivehobby, skulle jeg nu til at være en forfatter med et arbejde i stedet?
Der er ingen tvivl om, at denne nye kasket på mit hovede er en, der styrker mit arbejdsliv. Jeg har fået et stærkere og bredere netværk indenfor litteraturens verden, jeg bruger store mængder af min fritid på at rejse rundt i landet og besøge danske biblioteker, være med i festivaler og deltage i temadage. Her får jeg idéer, bliver inspireret, møder kollegaer, sparrer på projekter, får aftaler i huse med forfattere, forlæggere, foredragsholdere og sidst, men ikke mindst, ser jeg i praksis, hvor godt andre gør tingene.
Og (bortset fra det faktum, at jeg bruger de fleste af dagens vågne timer på det), er mit arbejde bestemt heller ikke noget, der ligger min skrivning til last. For mig er det vigtigt med rammer - det er godt at skulle noget. Som min kære ven og specialevejleder Bent Fausing altid sagde, så skaber rammer energi, og for mit vedkommende kunne han dårligt have mere ret. Det betyder meget for mig at have en knage at hænge min hat (eller kasket, eller selvtillid, eller tryghed) på. For mig er der stor værdi i at sige godmorgen og kom godt hjem til mine kollegaer. J.M. Coetzee, en af verdens mest prisvindende forfattere, siger i brevudvekslingsbogen "Nu og her" med Paul Auster, at grunden til han ikke lader sig gå på af anmeldelser er, at han ved, han har en fast indtægt og et godt job at falde tilbage på. Se, så dybt kan det rent faktisk stikke. Jeg tror, Sigmund Freud har ret i sin udtalelse om, at kærlighed og arbejde er hjørnestenene i vores menneskelighed. Og når man så samtidig har kærlighed til sit arbejde, ja, så er der ikke et øje tørt. Og selvom det at være forfatter i allerhøjeste grad er et arbejde, giver det at have et fast lønarbejde ved siden af sin forfattergerning - for én som mig i hvert fald, og lige nu i hvert fald - et nødvendigt bagtæppe af tryghed. Tre timers opsparet skrivelyst kan være lige så meget værd som tre dage, hvor jeg sidder og ikke kan komme igang. Skal man fælde et træ, skal man som bekendt bruge det meste af tiden på at slibe øksen, og min økse bliver nu engang slebet fin og skarp af det levede liv i den daglige trummerum.
Når man er så heldig som mig at have to herlige karrierespor, der supplerer hinanden så fint, behøver man måske ikke engang dele det op under forskellige kasketter. Så da en kollega til en festival fornylig spurgte; "Nå, går du så på som dig selv i dag?" ja, så kunne jeg i alle tilfælde svare ja.
At læse På sporet af den tabte tid tager tid. Alene værkets omfang – over 3200 sider i syv tætskrevne bind – er en udfordring for selv den mest vedholdende læser. Med sætninger der til tider kan strække sig over flere sider, er Marcel Prousts skrivestil ofte karakteriseret som ’svært tilgængelig’. Intet kunne være mere forkert for Proust kræver ingen særlige forudsætninger at læse. Man opdager, til sin fryd, at det er igennem Proust at læsningens vidunder åbenbares. At læse På sporet er at give sig selv tid.
Læsekredsen henvender sig både til alment litteraturinteresserede og til studerende, der ønsker en indføring i Prousts værk, hans æstetik og livsverden. Formålet med læsekredsen er at læse alle romanværkets syv bind – fra ende til anden.
MEN hvordan skal det hele foregå?
Jo, du kan både følge med i læsekredsens 'fysiske' møder og i dens virtuelle dimension.
Det næste 'fysiske' møde finder sted 11/2 – 2013. Kl. 17 – 19.30. Og vil foregå på Hovedbiblioteket i Aarhus (lokale B, 1. sal). De kommende møder er (indtil videre) fastlagt til: 11/3
Aktiviteten i 'den virtuelle dimension' vil du kunne følge på denne side, nærmere bestemt ved at klikke på linket til 'På sporet af den tabte tid' nedenfor. Her vil du også kunne finde opdateret mødeplan, oplæg til diskussion og referat af nogle af de forrige møder.
Læs de seneste referater her:
1. møde - november 2011
2. møde - december 2011
3. møde - januar 2012
4. møde - februar 2012
5. møde - marts 2012
(Desværre er der ikke referater fra de seneste mødegange. Følg i stedet med i forummet for relevante diskussioner.)
Et par anbefalinger hvis du er ny udi Proust kan findes her:
Anbefalinger for Proust-interesserede
Tovholdere for læsekredsen er lektor i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen (litskp@hum.au.dk) og cand.mag i litteraturhistorie Jacob Ulrich (jacob.ulrich@gmail.com). Kontakt os endelig hvis der er spørgsmål.
Bogen er til debat i oktober og november måned
Læs anbefaling på litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-retfaerdige-af-helene-uri
Tillykke til Erling Jepsen med DR Romanprisen, der uddeles i samarbejde med Litteratursiden.
Bibliotekernes læseklubber har talt. Juryen har talt. Og nu er det afgjort. Årets vinder af DR Romanprisen ”Den sønderjyske farm” af Erling Jepsen.
Romanprisen blev uddelt lørdag d.7.juni til et festligt arrangement på Odense CentralBibliotek.
Siden december måned har medlemmer af DR Romanlæseklubber læst, tænkt, følt og snakket sig gennem bøgerne. Det samme har vi i DR Romanklubben her på Litteratursiden, og nu er denne helt særlige pris, hvor det er læserne, som bestemmer hvilken af årets 6 udvalgte bøger, der skal vinde, endelig uddelt.
Tillykke også til de læsere, som endnu har en oplevelse med ”Den sønderjyske farm” til gode. Ude på bibliotekerne har bogen allerede haft rigtig mange udlån og mange læsere. En pris som DR Romanprisen betyder omtale og dermed får nye læsere, som endnu ikke har hørt om bogen, en chance for at få læst den. Som bibliotekar har jeg let ved at være tilfreds med netop denne ekstra omtale.
Jeg er sikker på, at vi ude på bibliotekerne i årene fremover vil anbefale bogen til mange læsere og til ikke mindst til mange læseklubber.
Her på Litteratursiden var bogen den første af de 6 nominerede bøger, som vi tilbage i december måned skrev sammen om. I debatten kom vi langt omkring og som sædvanlig – og heldigvis for det - var vi ikke enige.
Nogle af de ting, som blev skrevet i debatten var:
”God fortæller, men grænsen mellem fantasi og virkelighed er lidt svævende. Jeg kan godt lide den måde Erling Jepsen leger med os læsere på. Han forfører os ved sin skrivestil”
”Det er længe siden jeg har grinet så højt og så ofte, som da jeg læste denne bog. Det startede med den bekymrede, hængeørede kanin og fortsatte bogen igennem”
”Jeg er mere til Blixen end Jepsen”
”Der er jo mange temaer at tage fat på i denne skønne roman. Lad os få gang i debatten”
Ja, og gang i debatten kom der. Vi var langt omkring i både Allans liv i Sønderjylland, men også i vores eget liv og de erindringer bogen bragte frem hos os. En bekymring om fremtidens erindringsromaner blev det også til, for ” Hvordan vil nutidens børneliv kunne udfolde sig i romaner om 30 år?”
I DR Romanklubben er vi så heldige at alle 6 forfattere også i år har deltaget i debatten. Således har Erling Jepsen også svaret på afklarende spørgsmål og dermed givet os læsere en ekstra dimension på bogen.
Erling Jepsen skrev således til en kommentar om romanens leg med identiteter og med sandheden: ”Jeg brugte min fantasi til at redde mig op af en sump, som jeg ikke ønskede at andre skulle kende til ... og mit projekt lykkedes. Så nogenlunde da. Det var gavnligt en tid. Jeg kunne begynde på en frisk. Du bruger ordet lystløgner - man kan vel også lyve af mere end ren lyst. Måske også af behov?”
På et spørgsmål om skrive processen forklarer Erling Jepsen bl.a. ” Jeg begynder på selve skrivearbejdet, når jeg ikke kan lade være længere. Øverst oppe på side et, og så arbejder jeg mig frem……… Og det bedste er, når jeg bagefter synes, at bogen er ikke så lidt sjovere, rørende og klogere end jeg. E.J.”
Tja, hvor svært kan det lige være at skrive en bog, tænker jeg bare. Det må da være dagens råd til alle forfatterspirer ”Start øverst oppe og arbejd dig frem” Erling Jepsens svar afspejler fint den underspillede humor og det bid, som gennemsyrer hele romanen, og i øvrigt også en god bid af Jepsens øvrige forfatterskab.
Hvis du har fået lyst til at læse vores debat om ”Den sønderjyske farm” her på Litteratursiden, kan du klikke her. Du finder også, som til alle de øvrige nominerede DRRomanklub bøger en anmeldelse samt en analyse af bogen.
DR romanprisen har eksisteret siden 1099. Vi husker nok, at det sidste år var Kim Leine, som vandt DR prisen for romanen Profeterne i Evighedsfjorden , men har du lyst til at opfriske hvilke bøger, som var nomineret, og hvilke bøger som vandt alle de foregående år, finder du her en liste over DR Romanprisen.
Tak til alle jer, som har deltaget i debatten om DR Romanprisen her på Litteratursiden. Tak til alle jer, som blot læste med. Tak til alle medlemmer af bibliotekernes læseklubber. Og ikke mindst en stor tak til de 6 forfattere, som villigt har skrevet sammen med os læsere.
Endnu engang TILLYKKE til Erling Jepsen.
"I en rodet lejlighed i Oslo forstod jeg, at man på en gang forsvinder, men samtidig bliver til, når man læser. Jeg forstod, at hvis bare man er omgivet af bøger, så er man aldrig alene."
Sådan formulerer Anna, der er hovedperson i min roman Et andet sted, sin opdagelse af, hvad det skrevne ord gør ved hende. I et lysende øjeblik går det op for hende, at litteraturen tilbyder hende en helt anden verden at være i. I en tidlig alder gjorde jeg den samme opdagelse. Jeg forstod, at lige meget hvor mange mennesker, der var omkring mig, kunne jeg altid være helt alene, hvis bare jeg rettede blikket og tankerne mod en bog, (den dag i dag kan jeg læse alle steder, på en bænk i Lyngby Storcenter, på en myldrende banegård, stående i et tætpakket tog), og det gælder også omvendt, lige meget hvor alene jeg var - og er, giver bogen mig selskab.
Så længe jeg kan huske tilbage, har det at læse, holdt et eller andet diffust fra døren. Det har givet mig en indgang, en udvej, et frirum fra det, jeg af og til tænker på som "den store ensomhed".
En kær veninde er havnet i en livssituation, som blandt meget andet afkræver hende at tage livtag med den erkendelse, at vi som mennesker er grundlæggende alene. Kærlighed, familie, venskab, de stærkeste bånd, den dybeste samhørighed, intet af dette kan helt ophæve, at man, når alt kommer til alt, er helt alene. Det tvinger den store ensomhed ud i lys lue. Den store ensomhed, som for mig altid har været der, og altid vil være der. Den rammer som en slags sjælelig epilepsi uden nogen synlig forankring i virkeligheden. Det er sjældent, den viser sit ansigt, men når den gør, river den alt med sig, fylder det hele, spreder sig som sort maling i klart vand.
Selvom jeg ikke helt forstår betydningen, bliver jeg altid så ubeskrivelig berørt, når jeg hører Leonard Cohen synge "crazy has places to hide in that are deeper than any goodbye". Måske er det fordi, han her - blandt meget andet - prøver at indfange det utilgængelige sted, hvor det svære kan gemme sig. Hvor man kan gemme sig i det svære. På et tidspunkt operede min roman med titlen "Hvor ingen kan nå mig" og af og til tror jeg, at det lige præcis er det sted, hvor ingen kan nå én, at ensomheden har hjemme. Det sted i én selv, man ikke kan nå.
Men måske er litteraturen det sted, hvor man på én gang kan leve med den store ensomhed og samtidig et sted, der kan ophæve den?
Foto: Bent Fausing
En fantastisk uge med litteratur, læsning og forfattermøder på Krogerup Højskole er netop afsluttet.
Kurset Læs bogen – mød forfatteren forløb fra den 15. – 21. juni 2014 og blev til i samarbejde mellem Litteratursiden og Krogerup Højskole. Det var en fantastisk uge, også selvom alle tilstedeværende har fået en hel ny opfattelse af ordet fantastisk, men mere om det senere. Sammen med forfatterne Asta Olivia Nordenhof, Jørgen Leth, Kaspar Colling Nielsen, Iben Mondrup, Niels Lyngsø, Lone Hørslev, Dy Plambeck, Pablo Llambías, Mads Mygind og Morten Søndergaard udforskede kursisterne nogle af de litterære temaer, som har været behandlet på Litteratursiden.
Det var derfor muligt at tale mere om denne måneds tema ’Politiske undertoner i litteraturen’, men også om andre temaer fra i år og få kød og blod på teksterne, blandt andet ’De nye kvinder stemmer i’ og ’Forestillinger om kærlighed’. I forbindelse med sidstnævnte tema mødte kursisterne blandt andet forfatterparret Niels Lyngsø og Iben Mondrup, som præsenterede erotik og litteratur. Og på trods af at Niels Lyngsø startede med at erklære, at han faktisk ikke bryder sig om begrebet erotisk litteratur, så blev det til en lang diskussion om, hvad det erotiske i litteraturen er for en særlig størrelse. De to forfattere læste op af meget forskellige tekster. Blandt andet fik vi en smagsprøve på Iben Mondrups kommende bog, der fortælles fra tre børns perspektiver og beskriver børns gryende seksualitet, og så fik vi Niels Lyngsø aka Stemmejernet i en erotisk poesirap.
Der var en hel dag afsat til at opleve litteraturen udenfor bogens grænser, som man kan opleve det i temaet ’Litteraturen finder sted’. Her talte forfatterne Morten Søndergaard og Mads Mygind om læsning og oplæsning og om, hvordan litteratur forholder sig til lyd. Vi hørte både eksempler på en række oplæsninger fra Paul Celan og Inger Christensen til Dan Turèll og Lars Skinnebach, og Søndergaard og Mygind demonstrerede også, hvordan digte kan lyde forskelligt, og hvordan en oplæsning kan forme et værk.
Morten Søndergaard præsenterede desuden sit Ordapotek, og det vakte stor begejstring. Der var både en læge og en apoteker blandt publikum, og de havde naturligvis en helt særlig interesse i de små æsker, der ligner medicinæsker på en prik, men som i stedet indeholder ordklasserne, og hvor indlægssedler advarer om mulige bivirkninger ved brug af ordene. Kursist Bente Nordal har som farmaceut læst indlægssedlerne i hobetal op for apotekets kunder, så for hende havde Ordapoteket en helt særlig betydning.
Imellem oplæg og forfattermøder var der livlige samtaler i læsekredsene, og samtalerne havde tid til at udvikle sig – og gjorde det også – hele ugen igennem. Vi havde blandt andet besøg af Litteratursidens læseklubredaktør Michael Linde Larsen, som fortalte om læsekredse og guidede os igennem vores læsning. Michael fortalte også om de digitale læsekredse på Litteratursiden, så hvem ved, måske fortsætter nogle af kursisterne samtalen her på sitet?
Det var virkelig en fantastisk uge, mente kursisterne, som ikke alene havde fået en masse ny viden og inspiration til læsning men også en masse nye bekendtskaber og snak om litteratur. Og hvad var det så med det ord, fantastisk? Jo, ifølge forfatter og forfatterskolerektor, Pablo Llambías, er fantastisk det ord, vi altid bruger til at beskrive for eksempel en ferie. Og hvis vi ikke synes, det helt rækker, så siger vi MEGAfantastisk. Men i virkeligheden henviser fantastisk jo ikke til noget konkret, og fantastisk betyder noget forskelligt for os alle. Så derfor er den gode litteratur i stand til at skabe de billeder, som fantastisk repræsenterer. Således meget klogere blev vi dog alligevel enige om, at ugen sammen havde været præcis det – fantastisk.
Nu er sommerferien snart for alvor over os. Vi har samlet de bedste anbefalinger, som er skræddersyet til dig der mangler inspiration til sommerens læsning. Og hvem bedre til at bidrage til det end Litteratursidens brugere? For at udvælge, hvad der skulle på listen, spurgte vi Litteratursidens Facebook-fans, hvad de ville anbefale andre brugere at læse henover sommerferien.
Anbefalingerne strømmede ind, og det har resulteret i denne udvælgelse af sommer- anbefalinger:
Sanne Svendsen anbefaler:
To Brødre af Ben Elton: “Bogen handler om 2 drenges opvækst og skæbne før-under og efter 2. verdenskrig. Jeg var ellers mættet af alle disse beretninger fra krigen, men denneher er ekstrem spændende og overraskende og temmelig barsk og så præsenterer den et interessant dilemma. Derudover vil jeg anbefale "analfabeten der kunne regne" af Jonas Jonasson. Den er underfundig og finurlig bog om en sydafrikansk pige og hendes vej igennem livet. Skrevet i et sprog, der fik mig til at klukke af grin mange gange. En bog man bli'r glad i låget af.”
Andet litteratur af Ben Elton findes her
Lone Maj Knudsen anbefaler:
Krimier af Cilla & Rolf Børjlind: “De har skrevet nogle rigtig gode krimier - de har også skrevet manuskripterne til TV krimiserien Beck så de kan deres kram.”
Læs en redaktørs anmeldelse af Springflod
Vibeke Johansen anbefaler:
Sommerfugleeffekten af Karin Alvtegen: “Den taler til store følelser: vrede, sorg og håbløshed. Men heldigvis også håb. Det samme kan man næsten sige om Jesper Steins nye Akrash. Læs den ! Hvis du ikke har læst de to første i serien, så må du i gang med Uro og Bye, bye Blackbird først.”
Læs en redaktørs anmeldelse af Sommerfulgeeffekten her
Susanne Bogh anbefaler:
Stillidsen af Donna Tart: “Historien er medrivende, sproget er vidunderligt, persongalleriet er næsten dickensk. Desværre er den lidt for kort, " kun" 750 sider. Bagefter skal jeg i gang med hendes Den lille ven. God ferie!”
Læs Arne Larsens anmeldelse af Stillidsen
Stig Bondesen anbefaler:
De dødes rige af Pontoppidan: “Han er en af vores bedste fortællere.”
Malene Bonde anbefaler:
Min Mands hemmelighed af Liane Moriarty: “Jeg har lige læst Min Mands Hemmelighed af Liane Moriarty og kunne slet ikke lægge den fra mig. Et fantastisk stykke skønlitteratur til dem som interesserer sig for mellemmenneskelige relationer og de konsekvenser man ubevidst påfører andre med de valg man træffer for sig selv. Derudover vil jeg anbefale Karitas Uden Titel og Karitas Kaos På Lærred af Kristín Baldursdottír, bøger som jeg vil bære med mig altid fordi hovedpersonen og hendes livshistorie bliver formidlet så fantastisk at hun flytter ind i læserens hjerte og sjæl for altid.”
Lene Bundgaard anbefaler:
“Karitas uden titel og Karitas - kaos på lærred af Kristin Marja Baldursdottir, pragtfulde bøger. Knud den Store Hanne-Vibeke Holst, og så helt klart nogle krimier det er et must.”
Læs Litteratursidens anmeldelse af Karitas - Kaos på Lærred af Kristin Marja Baldursdottir
Lone Steensig anbefaler:
“Jeg kan tilslutte mig Kavalier og Clay, Stoner og Stillidsen. Jeg synes også Sandheden om Harry Quebert-sagen er rigtig god! Og så plejer jeg at finde bøger fra det land jeg rejser i, det synes jeg er fedt! Med til Italien har jeg taget Mussolini-kanalen, om at klæde sig nøgen for sin elskede, Eksemplariske idioter, fortællere fra sletten og Arvetanten.”
Læs anmeldelsen af Sandheden om Harry Quebert-sagen
Kim W. Jensen anbefaler:
“Michael Chabons 'Den utrolige historie om Cavalier og Klay' som han vandt pulitzerprisen for. Fantastisk sprog, godt oversat.”
Læs en tidligere debat om bogen
Connie Mikkelsen anbefaler:
“Hanne Vibeke Holst 's store roman om hendes far "Knud den store", eller Jesper Wung-Sungs "Men" er begge bøger der fornylig har givet mig gode og tankevækkende og gode læsetimer, men bogen bag Susanne Biers næste storfilm "Serena" af Ron Rash forventer jeg mig meget af, iøvrigt skal der da også en krimi med på min ferie. Tror jeg skal igang med Susanne Staun. Eller måske ovenstående ?”
Læs anmeldelsen af Knud den Store af Hanne Vibeke Holst
Inge Moritzen anbefaler:
19 århundredes sommer af Florian Illies:“Af mange gode læseoplevelser vil jeg lige til sommeren anbefale: Florian Illies. 1913 århundredes sommer. Den er en bog der er at læse som løgskrææen, og der er hele tiden tråde på kryds og tværs hele bogen igennem. Litterært ikke skelsættende, men en sjov måde at høre om historien og dens personer. Jeg læser også Stoner, den er helt fantastisk. Og så er der En mand ved navn Ove. Og Fluefælden....”
Læs Beth Høsts anmeldelse af 1913 århundredes sommer her
Har du læst nogen af de ovenstående? Hvad synes du? Hvilke andre bøger vil du tilføje til denne liste? Del dine tanker i Michael Linde Larsens debatindlæg her
I en ny artikelserie sætter Litteratursiden fokus på litteraturen i 24 danske byer. Hold øje med, hvornår vi tager udgangspunkt i din by eller feriedestination på Facebook.
I dag fokuserer vi på Skagen, så hvad enten du nyder en weekend i Skagen eller du er bosat i byen, deler vi et par anmeldelser der tager udgangspunkt i Skagen.
Kriminalassistent Høyer og hans kone er på ferie i Skagen, og det samme er syv tidligere skoleveninder. Snart findes den ene skoleveninde død, og ikke længe efter én mere. Hvem myrder veninderne? Det får Høyer og Therkelsen snart til opgave at finde rede på.
Læs videre på anmeldelsen her.
Forfatter: Kirsten Holst
Udgivet: 1998
Sidetal: 161
Psykologisk spændingsdrama i et vinterkoldt Skagen, hvor fortidens skumle hemmeligheder dukker op til overfladen.
23-årige Mikkel er på vej til Skagen for at stå for sin næsten ukendte fasters begravelse. På vej i toget mod Skagen møder han den mystiske unge kvinde Anne Sofie, som er kunstner. Lokale indbyggere, der har kendt fasteren, kommer med antydninger om et kostbart maleri, fasteren ejede, men som nu er væk. Snart efter krydser Mikkel og Anne Sofies veje hinanden igen, og en kæde af sære hændelser sættes i gang. Fortidige hemmeligheder dukker op til overfladen, og intet er, som det umiddelbart ser ud.
Forfatter: Eddie Thomas Petersen
Udgivet: 2009
Sidetal: 330
Et kulturhistorisk dokument med gamle fotos og kuriøse detaljer, en kunstbog med smukke gengivelser af malerens værker og en kogebog med både historisk interessante og nutidige opskrifter.
”Jeg kom første gang til Skagen en blæsende, solrig majdag i begyndelsen af 1980erne sammen med en gruppe fugleinteresserede”. Sådan indleder den svenske bibliotekar fra Karlstad sin erindringsbog om det Skagen, som hun elsker, og som hun hele tiden må vende tilbage til. Og hun fortsætter.: ” To af os delte vore lidenskaber ligeligt mellem fugle og kunst.”
Dette bliver hermed en fascinerende og meget personlig beretning om det Skagen, der var engang; et Skagen, der lever videre i dag via de malere og digtere, der færdedes i miljøet.
Der er beretninger om Anna og Michael Ancher, om familien Brøndum, om Søren Krøyer, om borgmesterparret Schwartz. Og ikke mindst om digteren Holger Drachmann.
Forfatter: Lena Sewall
Udgivet: 2001
Sidetal: 170
Det er dog ikke første gang, at skønlitteratur i Skagen sættes på dagsordenen, som det fremgår af vores liste: Skagen i litteraturen
Har du læst nogen af de ovenstående? Hvad synes du? Hvilke andre bøger vil du tilføje til denne liste?
Del dine tanker i kommentarerne nedenfor.
Kvaliteten af debutantværker det seneste år er overvældende høj. Derfor shortlister juryen for Munch-Christensens Kulturlegat i år de fem mest talentfulde værker inden prisuddelingen.
Feltet af debutanter er utroligt stærkt i år, og det er ekstra svært at udpege bare to blandt de mange gode værker, der er udkommet mellem 1. august 2013 og 1. august 2014 og nomineret til årets debutantpris. Derfor nominerer juryen nu fem forfattere, som alle har udgivet en bemærkelsesværdig og original debut.
De fem shortlistede forfattere er i alfabetisk rækkefølge:
Signe Gjessing : Ud i det uløse
Yahya Hassan: Yahya Hassan
Ninette Larsen: Hybrid
Lea Marie Løppenthin: Nervernes adresse
Jakob Skyggebjerg: Vor tids helt
Prisoverrækkelse den 26. september
Der er spænding til det sidste om hvilke to forfattere, der hver modtager prisen på 50.000 kr. til prisoverrækkelsen den 26. september. Prismodtagerne offentliggøres samme dag.
Ved prisfesten kan man ud over juryen møde én af de tidligere modtagere af prisen, Theis Ørntoft, som vil læse op af sin nye anmelderroste digtsamling Digte 2014. Prisen uddeles til yngre danske forfattere, der har haft en lovende debut, og ud over Ørntoft har forfattere som Kim Leine, Maja Lee Langvad og Asta Olivia Nordenhof modtaget boghandlerparret Munch-Christensens Kulturlegat.
I de sidste par år har Litteratursiden været partner i prisen, der med 2 x 50.000 kr. er Danmarks største debutantpris. Som en del af partnerskabet sætter Litteratursiden hvert år i september gennem et stort tema fokus på tendenserne hos de nye forfatterstemmer og peger på de mest talentfulde debutanter. Udvalget af værker i temaet sker dog uafhængigt af prisen.
Eksponering af debuanter og prisvinderne på Litteratursiden
Debutanterne er med til at skabe et rigt og mangfoldigt bogmarked nu og i fremtiden. Som bibliotekernes litteratursite sætter vi en ære i at eksponere debutanter med henblik på at synliggøre det litterære vækstlag. Derfor vil vi på Litteratursiden også fremover præsentere flere debutværker.
Her på redaktionen glæder vi os til prisoverrækkelsen og vil naturligvis rapportere fra den på Litteratursiden. Sidst på dagen den 26. september vil det fremgå af sitet, hvem juryen har udpeget som dette års to mest lovende debutanter. Desuden bliver Lars Bukdahls og Anne-Marie Mais taler til de to prisvindere også publiceret på Litteratursiden. Alle er velkomne til prisfesten på Vejle Bibliotek den 26. september kl. 15.
FAKTA OM BODIL OG JØRGEN MUNCH-CHRISTENSENS KULTURLEGAT
Legatet blev stiftet efter Vejles tidligere landskendte boghandlerpar Bodil og Jørgen Munch-Christensen. Prisen uddeles én gang årligt til en yngre dansk forfatter, der har haft en lovende debut inden for det seneste år. Prisen blev uddelt første gang i 2006. Juryen består af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturkritiker Lars Bukdahl, fondsbestyrer Mogens Thyssen, chefredaktør for Litteratursiden, Lise Vandborg og bibliotekarerne Joan Høeg og Else Zakarias fra Vejle Bibliotek.
Oplev forfattersamtaler, debat om bogmarkedet og quizzer på Litteratursidens stand. Kig også forbi og få en snak med redaktionen.
Program for Litteratursidens stand d. 7. – 9. november 2014:
Fredag d. 7.11.
Fredag kl. 12.00 Signe Langtved Pallisgaard i samtale med Lise Vandborg om Et andet sted.
Fredag kl. 15.15 Nye tendenser på bogmarkedet. Debat med forlagsdirektør Jakob Moll, Zetland, adjunkt og forlægger Toke Riis Ebbesen og kritiker og redaktør Klaus Rothstein. Chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg er ordstyrer i debatten.
Fredag kl. 17.00 Jesper Wung-Sung i samtale med Michael Linde Larsen om Men.
Lørdag d. 8.11.
Lørdag kl. 12.30 Helle Helle i samtale med Lise Vandborg om Hvis det er.
Lørdag kl. 14.00 Dy Plambeck i samtale med Merete Trap om Mikael.
Lørdag kl. 16.00 Jens Vilstrup i samtale med Michael Linde Larsen om Opland.
Lørdag kl. 17.00 Deltag i Litteratursidens quiz og vind flotte bogpræmier.
Søndag d. 9.11.
Søndag kl. 11.00 Maja Lee Langvad og Lene Myong i samtale med Anne Steen Himmelstrup om Hun er vred og transnational adoption.
Søndag kl. 13.00 Anne-Grethe Bjarup Riis i samtale med Merete Trap om Send mere kærlighed.
Søndag kl. 15.00 Lone Hørslev i samtale med Julie Markussen om Dyrets år.
Søndag kl. 16.30 Deltag i Litteratursidens quiz og vind flotte bogpræmier.
Vi glæder os til at se dig på stand C3- 011.
Se hele BogForums program.
I Litteratursidens stand på Bogforum stiller vi i en paneldebat skarpt på hvilke spor, digitaliseringen sætter i litteraturen og hos læserne. Deltagerne i debatten er forlagsdirektør Jakob Moll, Zetland, adjunkt og forlagsdirektør Toke Riis Ebbesen, Replikant , og kritiker og redaktør på P1, Klaus Rothstein. Undertegnede er moderator i debatten.
Et omdrejningspunkt i debatten bliver, om vi kommer til at se flere genreeksperimenter og nye typer af fortællinger i kraft af de digitale muligheder. Mens den traditionelle bog fordrer et bestemt format, giver e-bogen og nettet nogle unikke muligheder for at eksperimentere. Jennifer Egans seneste roman Sort boks blev oprindeligt udgivet som tweets over ti aftener på The New Yorkers twitterkonto. Jennifer Egan har anvendt twitter som et kreativt benspænd i den kunstneriske proces, og dermed spiller mediet ind på selve værket. Også iPad-app’en Tavs rummer med bl.a. lydeffekter og animationer en stribe interaktive elementer, som ikke findes i den illustrerede roman med samme titel, skrevet af Camilla Hübbe.
Samtidig er der en tendens til, at mange yngre forfattere som f.eks. Asta Olivia Nordenhof og Caspar Eric først udgiver deres tekster på deres blog, og så genopstår de som ’rigtige’ digtsamlinger i bogform, og det er så her, kritikerne og den brede læserskare får øjnene op for dem. Det ser således ud til, at det digitale medfører en større mangfoldighed af udgivelser, men fører det også til en større kvalitet på bogmarkedet? Det vil jeg spørge panelet om!
Tør forfattere og forlag eksperimentere?
Merete Pryds Helle er en af de forfattere, som gennem en årrække har kastet sig ud i digitale eksperimenter, og senest har hun lanceret forlaget Touchbooks, som udgiver digital litteratur, ebøger og apps. Men det er dog kun få danske forfattere, som indtil videre har eksperimenteret med det digitale. Nogle mener, at forfatterne ikke opfordres nok til at eksperimentere af forlagene. Faktisk vælger flere forfattere at udgive på kunstneriske small press-forlag, da der er nogle muligheder for at eksperimentere, som de større forlag ikke er gearet til.
I paneldebatten vil jeg bringe til diskussion, om forlagene er rustet til at bakke forfatterne op i forhold til at eksperimentere med litteraturen uden for den traditionelle bog. Derudover vil jeg spørge panelet om de forlag , der spirer frem med nye koncepter og forretningsmodeller, har betydning for den litteratur vi møder. Meget tyder nemlig på, at de nye bevægelser i forlagsbranchen – ud over at have konsekvenser for forretningsmodeller - også sætter spor i den litteratur, der skrives, hvadenten det gælder den perspektivrige journalistiske fortælling på forlaget Zetland eller den eksperimenterende skønlitteratur på det fondsstøttede forlag Gladiator, hvor redaktøren er meget tæt på forfatternes kunstneriske process.
Betydning for læseoplevelsen?
Da Egans Sort boks blev udgivet som tweets skrev flere anmeldere, at den burde udkomme som ”rigtig ”bog, og de tog ikke højde for mediet i anmeldelsen. Hvorvidt anmelderne er gode nok til at bringe mediet i spil i anmeldelserne, vil også blive bragt op i debatten.
Et er hvad anmelderne lægger vægt på, noget andet er hvad læserne oplever. I debatten vil jeg også sætte fokus på, hvad de digitale eksperimenter og nye formater betyder for selve vores læseoplevelse. Forskere på Stavanger Universitet har lavet en undersøgelse, der viser, at læsere af e-bøger husker en bogs handling markant dårligere i forhold til, hvis de læser i en traditionel bog. Birgitte Stougaard Pedersen og Iben Have, som forsker i lydbøger, mener at lydbogen giver et potentiale for en særlig lytteoplevelse, som virker ind på det, man ”læser” og dermed kan give en mere sanselig oplevelse end at læse en trykt bog. Derudover er erfaringen fra bl.a. flere Danmark Læser-projekter, at de nye digitale formater som for eksempel apps og sms-noveller kan styrke læselysten og få nogle folk til at læse, som ellers ikke læser skønlitteratur.
Kom og hør debatten, som foregår fredag d. 7. november kl. 15.15 på Litteratursidens stand C3- 011. på Bogforum i Bella.
Se hele programmet for Litteratursidens stand på Bogforum.
Nordisk Råds litteraturpris går til den finske forfatter Kjell Westö for romanen ’Luftspejling 38’. Romanen puster i en stemningsmættet prosa liv i et kritisk øjeblik i Finlands historie, som trækker tråde frem til nutiden.
Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris blev her til aften afsløret for offentligheden ved en ceremoni i Stockholms Stadshus (Rådhus), hvor de fleste nobelpriser også overrækkes. Finlandssvenske Kjell Westö løb med prisen foran bl.a. danske Ida Jessen, norske Tomas Espedal og islandske Eirikur Örn Norðdahl.
Jeg har tænkt at da Danmark fik prisen i 2013 (’Profeterne i Evighedsfjorden’ af Kim Leine) havde vi ikke store chancer i år, men jeg tænkte at de to andre var gode bud på vindere. Og det er de da, men Kjell Westö var alligevel bedre.
Han fik prisen for romanen ’Hägring 38’, udgivet i 2013 på Schildts & Söderströms. Den kommer i dansk oversættelse på fredag (31.10.) med titlen ’Luftspejling 38’ på Batzer & Co. Arild Batzer har med vanlig næse for kvalitet sikret sig denne roman, som jeg vil glæde mig til at læse.
Batzer skriver om bogen: Luftspejling 38 har i centrum advokaten Claes Thune som tilhører det bedre svensksprogede borgerskab i Helsingfors i 1938. Vi møder ham da han er nyskilt og bogen igennem kæmper han med tristessen over skilsmissen, og med jalousien. Hans kone Gabi som er meget smuk havde gennem et stykke tid bedraget ham med – viser det sig – en af hans bedste venner og nu har hun tilmed skrevet en vovet bog med erotiske noveller. Begge dele har givet ham meget at gruble over om deres samliv og hans formåen som mand. Derfor står whiskyflasken ikke langt fra skrivebordet på advokatkontoret.
Læs mere om Kjell Westö og ‘Luftspejling 38′ her
Kjell Westö er tidligere udkommet på dansk med romanerne Lang, Athene, 2003, og Faren ved at være en skrake, Athene, 2004.
Indlægget er også publiceret på min blog Bøgernes labyrint
Foto: Cata Portin